Articles and Reviews

Reviews

Christian Kjellvander - Songs from a two-room chapel

DK Yahoo

Christian Kjellvander Songs From A Two-room Chapel (V2/Bonnier Amigo) Christian Kjellvander første udspil i eget navn Songs From A Two-room Chapel er undfanget i The End Studios på den skånske slette, som i tidernes morgen husede en orgelfabrik. Men debuten kunne ligeså godt være blevet til i et lille ydmygt studie i Nashville. I næsten et årti har den svenske sangskriver og sanger udforsket den amerikanske rootsrock, først med sine to bands Loosegoats og Songs Of Soil, som han spiller i sammen med sin bror Gustaf Kjellvander og nu som soloartist. I forhold til Songs Of Soil dystre og mørke musikalske billede, slår Christian Kjellvander på Songs From A Two-room Chapel over i nogle skønhedssøgende toner, men hele tiden med det melankolske for næse. Homeward Rolling Soldier, Broken Wheels og Oh Night er storladne med deres brug af stryger- og blæserarrangementer, mens Words In The Wires og Log At 25 trækker ærbødigt på den svenske folketradition. Christan Kjellvander beviser på sin debut, at han besidder det som skal til for at lave langtids holdbar musik, hvor hjemlige traditioner går fint hånd i hånd med påvirkningerne fra den de amerikanske rootsrødder.

| URL